Om B&E STÅL A/S

Hos B&E STÅL er vi meget løsningsorienterede og ser løsninger og muligheder for din virksomhed frem for problemer og begrænsninger. Hvis budgettet er stramt eller overskredet, så er vi altid konstruktive og finder frem til alternative løsninger, som ikke går ud over kvaliteten – i mange tilfælde kan det endda resultere i et endnu bedre produkt. Vi er altid klar med gode råd, hvis der er en billigere eller bedre måde at gøre tingene på. Så ring eller skriv og få tilbud på en opgave.

Du finder vores kontaktoplysninger her

Vi lever af tilfredse kunder

– derfor sikrer vi gennem dialog, at produktet lever op til dine krav. Ethvert samarbejde med B&E STÅL tager udgangspunkt i din virksomheds behov, og vi løser derfor altid opgaverne i tæt dialog med dig som kunde. Mange større opgaver kræver ideudvikling fra bunden og kompetent rådgivning, og gennem løbende dialog sikrer vi en velfungerende løsning, som tager udgangspunkt i dine behov.

Mange års erfaring og tilfredse kunder

Vores mange års erfaring, dygtige medarbejdere og moderne produktion gør os til en effektiv og konkurrencedygtig leverandør til din virksomhed. Vi bliver ofte prækvalificeret til at byde ind på de store opgaver for nogle af Danmarks største entreprenørselskaber. Det gør vi, fordi vi har størrelsen og erfaringerne, og fordi kunderne har gode erfaringer med at arbejde sammen med os. De ved, at vi leverer til tiden og i en ordentlig kvalitet. 

Hos B&E STÅL har vi mange faste kunder, og det ser vi som et kvalitetsstempel. Samtidig varierer kunderne meget i virksomhedstype og -størrelse. Mange af vores kunder er entreprenørselskaber og bolig- eller ejerforeninger, som hyrer os ind til større byggeprojekter. Men vi har også mange mindre virksomheder som kunder – det kan fx være tømreren, der køber sparkeplader og dørskinner.

Fleksibel og effektiv produktion

Når vores montører ikke er ude og montere, så går de gerne på værkstedet. Vi har en fleksibel produktion, hvor vi kan rokere rundt på vores medarbejdere, så vi kan producere så effektivt som muligt og sikre, at de rigtige folk kommer ud til rigtige opgaver. Vi følger udviklingen i faget og investerer derfor jævnligt i nye tekniske løsninger, som sikrer dig en høj kvalitet til en rimelig pris.

Medarbejdere

De fleste af vores medarbejdere har været i stålbranchen i mange år og hos B&E STÅL i en lang årrække. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og med deres fleksibilitet og alsidighed er det dem, der gør den store forskel for dig som kunde – hver dag! Medarbejderne er primært klejnsmede, og firmaet har i snit 40-50 medarbejdere på årsbasis. Vi har tre projektledere og en bygningskonstruktør, som står for at de store linjer i projekterne kører på skinner. Og så sørger vores dygtige smede for at producere og vores dygtige montører for at montere.

Find kontaktoplysninger på medarbejdere her.

 


Hos B&E STÅL har vi 10 servicebiler og mange montører, så vi hurtigt kan levere og montere for din virksomhed og aldrig står og mangler biler eller folk, hvis vi fx skal rykke ud til en hasteopgave.